Røvere efterlyses!
Sidder du som mand og trænger til en gang god gammeldags mandehørm? Så er du måske vores nye skuespiller til Ronja Røverdatter forestillingen på Slangerupscenen der spilles fra 29 september til 8 oktober.
Vi mangler et par mænd til vores Mattisborg i eventyrfortællingen om Ronja Røverdatter. En fortælling fyldt med kærlighed, musik, slåskampe og magiske væsner.
Hvad vi håber på fra dig: Du kan li at grine sammen med andre mennesker. Du er frisk på en udfordring. Og du har modet på at slås og synge på en scene.
Hvad vi tilbyder: vi tilbyder dig muligheden for at more dig sammen med os et par timer om ugen. At slås og synge og brøle lidt sammen med en flok skønne fyre, der alle finder den indre fodboldfan/røver frem fra dybet.
Frem til sommerferien øver vi hver torsdag og efter sommerferien øver vi tirsdag og torsdag samt et par weekender. Men du er ikke på planen til hver øveaften.
Skriv en mail til Malou hvis du vil høre mere om rollerne eller om øveforløbet på frifelt@live.dk.
Og bare rolig, du behøver ikke at kunne en masse i forvejen! Vi skal nok lære dig det hele. Du skal bare ha modet på at kaste dig ud i det. Så, om du er trænet på en scene eller aldrig har prøvet det før, er ikke så vigtigt. Vi ska nok vække en røver i dig!