Slangerupscenens Børne & Unge udvalg, vil sammensætte en gruppe af frivillige ildsjæle, som har lyst til at træne børn og unge i teater, og i at kunne optræde på en større scene.

Vi har faciliteterne og erfaringen, men søger andre ildsjæle der har tid og lyst, til at være tovholdere og/eller instruktører for forskellige børne- og ungegrupper.

Tanken bag projektet er, at det skal strække sig over en periode på én gang ugentligt i 10 uger, for børn fordelt i grupper over og under 12 år. Rammen sætter vi sammen.

Du behøver ikke at være uddannet indenfor teater – erfaring er et plus, men ikke et krav. Det er lysten og kreativiteten der tæller.

Du vil blive en del af et rigt foreningsliv på Slangerupscenen, med medlemmer i alle aldre, sommerfester, sociale arrangementer, mulighed for kurser og masser af teater.

 

Har du lyst til at vide mere? Skriv til bu@slangerupscenen.dk

Nysgerrig på Slangerupscenen? Så er https://slangerupscenen.dk/ et besøg værd

Vi håber at høre fra dig inden 1. oktober 2023

Med venlig hilsen

Emilie, Emma, Maiken og Marie
Slangerupscenes Børne & Unge Udvalg